barn
— Noun
– English
～ (physics) a unit of nuclear cross section; the effective circular area that one particle presents to another as a target for an encounter
barn
— Noun
– Danish
～ person betragtet som datter el. søn af nogen
barn
— Noun
– Danish
～ voksent menneske som er åndeligt umodent, el. som ...
barn
— Noun
– Danish
～ person som er yngre end en bestemt, evt. juridisk ...
barn
— Noun
– Danish
～ efterkommer i et senere slægtled
barn
— Noun
– Danish
～ menneske i det første afsnit af livet, fra fødslen ...
barn
— Noun
– Danish
～ person, genstand el. fænomen opfattet som et produ ...
barnacle
— Noun
– English
～ marine crustaceans with feathery food-catching appendages; free-swimming as larvae; as adults form a hard shell and live attached to submerged surfaces
barnacle
— Noun
– English
～ European goose smaller than the brant; breeds in the far north
acorn barnacle
— Noun
– English
～ barnacle that attaches to rocks especially in intertidal zones
barnagtighed
— Noun
– Danish
～ det at være barnagtig
barnagtighed
— Noun
– Danish
～ barnagtig handling el. udtalelse
barnburner
— Noun
– English
～ someone who burns down a barn
barnburner
— Noun
– English
～ an impressively successful event; "the rock concert was a real barnburner"
barndom
— Noun
– Danish
～ den periode i livet hvor man er barn
barndomsby
— Noun
– Danish
～ den by hvor man har tilbragt sin barndom
barndomsegn
— Noun
– Danish
～ den egn hvor man har tilbragt sin barndom
barndomshjem
— Noun
– Danish
～ det hjem hvor man boede da man voksede op
barndomskammerat
— Noun
– Danish
～ person, oftest mand, som man havde som (jævnaldren ...